Quantcast
Channel: Det lille køkken
Viewing all 34 articles
Browse latest View live

Grillet roastbeef med hindbærvinaigrette og pinjekartofler

$
0
0
Skøn højsommer mad på grill. 

Hindbærviniagrette

4-6 pers.
3 spsk hvidvinseddike
4 spsk olivenolie
2 tsk honning
100 gram hindbær
Salt

Blend alle ingredienserne til viniagretten, minus salt. Tilsæt salt når du smager den til. 

Pinjekartofler

Kartofler skået i både
Løg skåeret i både
Pinjekerner

kartoflerne og løgene vendes i en blanding af olie, paprika, timian, salt og persille. Grilles i 45 min til de er møre, tilsæt først pinjekernerne de sidste 15 min af stegetiden.

Roatbeefen blev grillet i ca 30 min, til en centrumtemperatur på 54. Hviletid derefter ca 10 min, under folie.

Lagkage med hvid chokoladecreme og jordbær

$
0
0
Den lyse lagkage består af de skønneste bløde hjemmebagte lagkagebunde, med et tykt lag hvid chokoladecreme rørt med flødeost. Opskriften er fra "Slank - på den fede måde" af Lone Kjær. Bundene er bagt uden brug af fedtstof og selve cremen kan laves med friskost naturel 6 %  (brugte alm. friskost), så den bliver mere kalorievenlig. Lav den gerne en del timer før den skal spises.






Lagkage med hvid chokoladecreme

5-6 pers.


Lagkagebunde

3 store æg
120 gram sukker
100 gram hvedemel
2 tsk bagepulver

Fyld

200 gram friskost
150 g hvid chokolade
75 g flormelis
Friske jordbær/hindbær til pynt


Pisk æg og sukker hvidt - i ca 10 min, til det er meget luftigt. Sigt mel og bagepulver i æggesnapsen, og vend det forsigtigt sammen. Fordel dejen på en bageplade ca. 30 gange 30 cm beklædt med bagepapir. Bag bunden ved 200 grader i 9 min. Afkøl bunden og skær den over så du har to lige store bunde.
Hak chokoladen groft, og smelt den over vandbad. Afkøl chokoladen en smule. Rør flormelis og flødeost sammen, og tilsæt den smeltede chokolade, og rør cremen godt til den er ensartet. Lad den hvile i 5 min. Læg lagkagebundene sammen med creme, og slut af med creme og skiveskårede jordbær.   

Bruschetta med pære, honning og parmesan

$
0
0
Engang imellem er vi nogle venner der mødes i en madklub, hvor mændene laver skøn mad til os girls. Det er rigtig hyggeligt. Sidste gang vi mødtes fik vi små bruschetta-hapsere til forret, som var nogenlunde magen til dem jeg har lavet her. Helt enkle, søde og lækre. Jeg har lavet dem på slum af  ciabattabrød i skiver smurt med olie, pære vendt i akaciehonning og drysset med reven parmesan. Bagt i ca 15 min.  Haps..


Couliflower

$
0
0
Blomkål Ja. Jeg er jo, som nævnt før, ret vild med friske danske blomkål. Denne gang har jeg brugt dem til frikadeller. Blomkålsfrikadeller. Og de er bare herlige. De bliver lækre sprøde og nøddeagtige i smagen. Skøn spise. Man (jeg) glemmer helt der ikke er kød i dem. Spis dem evt. sammen med en frisk salat og brød. 



 


Her med papadums, stegt hvidkål og courgette, samt creme fraiche.

Blomkålsfrikadeller

1 blomkål
1 fintsnittet forårsløg
½ tsk revet muskat
2 tsk salt
peber
100 g rasp
2 æg
Rasp til at vende dem i.

Kog blomkålen i 8-10 min. Tag dem op af vandet og lad dem dryppe af. Hak blomkålen groft, kom blomkålen en skål og bland dem med de øvrige ingredienser. Form med hænderne små bøffer, og vend dem forsigtigt i rasp, og steg dem i smør og oile, på begge sider til de er sprøde.

   

Kylling i hyldeblomst og vandmelonsalat

$
0
0
På Politiken.dk faldt jeg over en opskrift med kylling og hyldeblomst. Det så spændende ud, så i weekenden fik jeg grillet en kylling i hyldeblomstsaft og vandmelonen til salaten fik også en tur i hyldeblomsten. Kyllingen blev rigtig lækker og saften gav den en ekstra god farve. Smagen af hyldeblomst blev lige tilpas, uden at dominere. Kyllingen blev desuden serveret med en majspuré-crostini.









Marinade til 1 kylling

6 spsk hyldeblomstsaft
1-2 spsk rosmarin
2 fed knust hvidløg
Olie

Skær kyllingen ud i 4 stykker. Smør/pensl den med olie. Bland marinaden og hæld den over kødet. Steg kyllingen i ovn (200 grader i ca 1 time) eller grill den til den er godt gylden.

Majspure-crostini

1 ciabatabrød i skiver
2 dl majs
15 mandler
Lime-saft ca 1-2 spsk.
Salt
2 spsk olie
evt  ½-1 fed hvidløg.

Blend majs, olie og mandler plus evt. hvidløg. Derefter smag til med lidt limesaft og salt. Lad det trække et par timer. Smør det på ristet skiver af ciabattabrød.

Vandmelonsalat

Tern af vandmelon som trækker 1 time i et par spsk. hyldeblomstsaft.
Tern af agurk
Feta
Hovedsalat.

Urtebagt Ricotta med laks

$
0
0
Opskriften her er fra kogebogen nedenfor


Isabellas store opskriftsbog, Politikens forlag.


Det rigtig rigtig rigtig smarte ved denne kogebog er at der er sammensat hele tre-retters menuer, så hvis du synes det kan være svært at sammen sætte en hel menu, er der rigtig gode forslag i denne. Retterne er sammensat efter sæsonens råvarer, og temaerne i bogen spænder bredt fra "mormor- mad" til Italiensk som her. Der er en menu for hver måned. Udover menuerne er der også forslag til en tilhørende snack. 




En lækker smagfuld forret



Urtebagt  Ricotta

4 stk.

1 bægre ricotta
2 æg
2 fed presset hvidløg
1 bundt dild
1 bundt purløg
s+p
100-150 g røget laks
3 spsk parmesan


Purløgsolie

3 spsk fint snittet purløg
3/4 dl olivenolie

Pynt salat samt agurk.

Rør ricotta, hvidløg, æg og parmesan sammen. Tilsæt fint hakkede krydderurter, vend godt rundt. Fordel ricottamassen i  4 forme. Bag dem ved 225 grader i ca 20  min, til de er faste og let gyldne. Lad dem afkøle, de vil nok falde let sammen. Vend dem ud af formen, og pynt med laks på toppen. Dryp med purløgsolie, som laves ved at blende purløg og olie. Lad det trække et par timer og hæld det gennem en sigte.






Tak for blogawards, nyt arbejde og spinatpandekager

$
0
0
Først må jeg lige sige 1000 tak til bloggerne bag  cestlaviebyg.blogspot.com og homemadeheaven.net, som inden for de sidste uger hver har givet mig  en blogaward. Det er jeg selvfølgelig meget  beæret over. Desværre er jeg ikke så meget til at lege med på disse awards, så jeg har ikke givet dem videre.Jeg notere det lige i højre side.

Der er i øjeblikket lidt stille på min blog og det skyldes at jeg her første august er begyndt på et nyt arbejde, som jeg er utrolig glad og lykkelig for at jeg har fået. Indlægene står derfor ikke i kø, men i sidste uge fik jeg lavet disse krydrede spinatpandekager med fyld af broccoli, paprika og flødeost. De er et godt bud på en ret til en dag uden kød. Opskriften er fra " Køkkenkræs og kloge kontanter" af Birgitte Escherich.





Spinatpandekager med broccoli, paprika og flødeost.

2. pers.

1½ dl hvedemel
1 tsk stødt koriander
2 æg
3 dl mælk
300 g hakket frisk spinat

Fyld

1 fint hakket løg
1 fed revet hvidløg
1 spsk paprika
½ tsk spidskommen
1 tsk stødt koriander
750 kartofler (kogte!)
1 broccoli (let kogt)
3 spsk friskost
1 citron i både

Bland mel, koriander, salt og peber. Pisk æg og mælk i og tilsæt spinat. Bag pandekagerne på begge sider og hold dem varme.Fyld: Sauter løg, hvidløg, paprika, spidskommen og koriander i olie til de det klares i farven. Skær de kogte kartofler i terninger og broccolien i små buketter, kom dem i løgblandingen og sauter et par min mere. Tilsæt friskosten og lad det smelte, ikke koge. Fordel fyldet i pandekagerne, og server med citronbåde til.


Små æbletærter med fuldkornsmarcipan

$
0
0
I den goodiebag jeg fik ved madbloggertræffet var der en rulle fuldkornsmarcipan fra woodshade organics.  En marcipan som er lavet på 70% brune mandler.



Den har jeg brugt i disse her super super nemme små æbletærter, som helt sikkert skal laves igen en anden gang. Dog vil  jeg bruge alm marcipan, for jeg synes desværre fuldkornsudgaven er alt for besk i smagen. Jeg blev faktisk lidt skuffet over den, fordi den var så besk. Øv øv.




Æbletærter med marcipan


2 plader butterdej
100 g marcipan
2 æbler i tynde skiver
Akaciehonning


Rul pladrene ganske let ud, og skær 4-6 firkanter af hver plade. Smør firkanterne med en klat marcipan, og læg tynde æble ringe ovenpå. Dryp dem med honning. Bag tærterne i 15 min ved 200 grader. Server med creme fraiche, eller som her en vanillecreme.


Nigellas isdessert med peanutbutter og chokolade

$
0
0
Pift din is op med saucen her, men.først en kraftig advarsel. Hvis du laver denne her, kan du godt regne med at blive 100 procent afhængig. Nigellas helt enkle isdessert er simpelthen fænomenal spise.
Det fungere fint med at lave den i forvejen, så den bare skal varmes op et minut eller to.





Nigellas isdessert fra "Nigella Ekspres"


100 g flødechokolade, grovhakket
100 g peanutbutter uden klumper
3 spsk lys sirup
2 dl piskefløde
Groft hakkede saltede peanuts
Is


Smelt chokolade, peanutbutter og sirup sammen med fløde i en kasserolle ved svag varme. Rør godt. Efter 2 min er den klar. Hæld over isen som anrettes evt. i dessertskåle og drys med hakkede peanuts. Spis..

En pandekagePizza med rugmel

$
0
0
Denne sommer har jeg lavet rigtig rigtig mange madpandekager (måske fordi det har regnet så meget!), med alt muligt forskelligt fyld og det var sådan set også meningen vi skulle have det igen forleden aften - Imens jeg rørte dejen sammen, kom jeg dog til at tænke på en opskrift jeg engang har set på en pandekagepizza. Der blev derfor researchet lidt på nettet efter lidt inspiration. Jeg nærlæste bl.a  Anne Naturglads blog indlæg HER, og kombineret med det jeg havde i køleskabet, kom opskriften på min pandekagepizza til at se sådan ud...........





Pandekagepizzaen her bliver lidt omelet-agtig i smag og konsistens.



Pandekagepizza med rugmel

2 stk.

Bund

3 æg
2 dl hvedemel
3 dl rugmel
salt
4 dl mælk

Fyld

150 g bacon
3 dl majs
2 tomater skåret i tynde skiver
1 sort løg ( Finthakket)
2 spsk oregano
1 spsk basilikum
1 pose revet ost 250 gram
salt


Beklæd to fade ca 30 gange 30cm med bagepapir og tænd ovnen på 200 grader. Pisk dejen til pandekagen godt sammen. Og hæld halvdelen af dejen i hvert fad. Forbag "pandekagen" i ca 10-15 min, til den bliver lidt fast og let gylden.




Hak løget fint og skær bacon i fint ud. Svits løg og bacon godt på en varm pande. Tilsæt krydderier og vend det i panden sammen med majs. Skær tomaterne i tynde skiver. Hæld majsblandingen på den forbagte pandekagepizzabund, fordel tomatskiverne og osten øverst. Bag den igen ved 200 grader i ca. 20 min.

Restaurant Davinci i Hadsund

$
0
0
Min dejlig mand er lige blevet 40. Det blev derfor fejret i weekenden på Restaurant Davinci i Hadsund, hvor de laver italiensk mad. Kommer du på de "hadsundske" kanter, kan jeg virkelig anbefale stedet, på det kraftigste. Atmosfæren er præget af helt igennem ro med et skønt udsyn til Mariager Fjord, så bestil et bord ved de store vinduespartier. Udover udsynet til fjorden er det også muligt at følge aktivt med i køkkenet, da der er et åbent køkken med glasparti ud til restauranten.  
 








Lige så meget ro stedet udstråler, lige så lækkert og velsmagende er maden. Desværre fik jeg kun et ordenligt billede af desserten, som du kan se nederst.

Hovedretten bestod af  kalveruller fyldt med tallegio serveret med en hvidvinsauce, auberginetærte og peberfrugt med fyld af polenta.

Retten var velsammensat, kødet mørt og saftigt og saucen fyldig i smagen.

Desserten bestod af karamelcreme med bær. Som det ses meget meget smukt anrettet, med små stykker grønt karamel. 




 Tjek evt stedets hjemmeside som jeg linker til øverst.

Tema: Squash (1)

$
0
0
Jagten på skønne retter med squash/courgetter er gået ind. Haven bugner nemlig af dem lige nu. Den første ret jeg har fundet, er denne Squashlasagne med hytteost og snyde tomatsauce fra magasinet "Mad".  Lasagnen er helt perfekt som tilbehør til lyst kød eller fisk.

Ps. Har allerede lavet den flere gange indenfor en uge ! 








Squashlasagne med hytteost

2.  pers.

2 stk squash
250 g hytteost
1 løg
150 g revet ost
8-10 lasagneplader
½ glas færdiglavet tomat/pasta sauce
 ½ tsk stødt muskat
salt+peber

Riv begge squash på den grove side af rivejernet. Hak løget fint og svits grønsagerne i lidt fedt stof på en pande, ca 2-3 min. Tilsæt muskat, hytteost, s+p og 50 gram revet ost. vend det godt rundt.  Find et lille fad, og lav lasagnen lagvis med sqaush balandingen, tomatsauce og lasagneplader. Afslut med revet ost. Bages ved 180 grader i 30-40 min.

Tema: Squash 2 (Fyldte friturestegte squashblomster)

$
0
0
En fin lille delikat forret her med fyldte friturestegte squashblomster. Blomsterne åbnes, og der er plads til alt muligt lækkert fyld. Jeg har dog bare lavet dem med mozzarella. Blomsterne dyppes i iskold tempuradej, og steges kort i friture. Server dem straks !











Fyldte friturestegte squashblomster

8 squashblomster
150 g frisk mozzarella
8 tandstikker

Olie


Dej
1 æggeblomme
100 g hvedemel
1½ dl danskvand
4 isterninger
salt

Fyld forsigtigt blomsterne med en tern af osten og luk dem med en tandstik
Rør æggeblommen ud i en skål. Tilsæt danskvand lidt ad gangen under piskning. Sigt melet i, og pisk det hele forsigtigt sammen. Pisk ikke så meget, da der gerne må være klumper i.
Varm olien op i en gryde, til det syder om en tandstik. Kom isterningerne i dejen, og dyp squashblomsterne forsigtigt i dejen, og kom dem derefter i olien. Steg dem til de er gyldne. Lad dem dryppe af og server dem med det samme, 

Tema: Squash (3)

$
0
0
Dekorative squash-ruller med pesto og feta. De er lavet på slum. Skær squashen ud på langs (½ cm tykke). Forbag skiverne i ovnen ved 200 grader i ca 10-15 min, til de bliver godt bløde. Tag dem ud, og smør dem med pesto og drys med små tern af feta eller anden ost. Drys med salt. Rul dem sammen, luk med en tandstik og bag dem igen i ca 10 min.





Flødebolle-lagkage

$
0
0
Et stort børnehit !











Flødebolle-lagkage


Opskriften på bunden finder du HER

Fyld:
12 flødeboller
2 dl fløde
20 friske jordbær

Flæk lagkagebunden i 2. Del fødebollerne i bund og skum. Gem bunden til pynt. Tryk flødebollerne ud på lagkagebunden, og læg den anden lagkagebund over. Pisk fløden til skum, mos bærene og rør dem sammen med fløden. Pynt lagkagen med bærskum og bundene fra flødebollerne. Lad den trække nogle timer. Og spis !!!

Hurtigbagt focaccia

$
0
0
Hurtigbagt focaccia med soltørret tomat og ost. Opskriften er fra magasinet "Spis Bedre" - Her er den dog lavet med sorte oliven.










Hurtigbagt Focaccia


4,5 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
50 g smør
2 dl mælk
½ tsk salt.
100 g ost
5-6 store soltørrede tomater i olie.
olie


Sæt ovnen på 225 grader. Bland mel, bagepulver og salt i en skål. Smuldr smørret godt ud i melet. Tilsæt mælk og rør det godt sammen. dejen bliver en anelse klistret. Tryk dejen ud i en lille bradepande/fad med bagepapir. Ca 1 cm tyk. Pensl med olie, og tryk små terne af ost og tomater ned i dejen. Riv evt. lidt af osten og drys det over også. Bag den midt i ovnen 15-20 min. Lad det afkøle lidt på en rist, skær brødet ud i trekanter og server brødet lunt. 

Halloween: Dragebræk på klam kage

$
0
0
Inspiration er taget fra "Den store bagebog 3" fra Amo


 

Til pynt skal du bruge:

150 gram flormelis
2-3spsk kogende vand
Lakridssnøre ( Meget gerne de salte af slagsen, de giver ekstra god lakrids-smag ! )
Grøn frugtfarve

Bunden finder du opskriften på HER (Har lavet bunden flere gange, med forskelligt fyld)

Butternut squash-puré med lime

$
0
0

Den finurlige søde butternut, som her bages i ovnen og laves til puré.



 Puréen er for "tung" til at stå alene som tilbehør til kød, server den derfor også med grønsager og pasta.




Butternut squash-puré

2-3 pers.

1 stor butternut squash
25 g smør    

2 spsk parmesanost, revet  
Saft fra 1 lime

1 revet fed hvidløg
2-3 spsk persille
Salt og peber

Gør butternut-squashen ren og skær top og bund af. Halver den. Bag den i cirka 1 time ved 150° C til de er bløde. Pil skallen af, halver og fjern kernerne. Skær kødet i grove tern. Brun smørret i en gryde. Kom det bagte squash på og rist dem i lidt smør i 5 minutter. Tilsæt smør, limesaft og hvidløg. Mos det hele med en kartoffelmoser og vend revet parmesan i og fint hakket persille. Smag til med salt, pebet og evt mere limesaft. Pureen kan lunes ved svag varme i en gryde.

Prinses Julianne

$
0
0
Det gode skib Prinses Julianne  dannede forrige fredag, rammen om en skøn middag sammen med min mand. Skibet ligger flot til kaj i Aalborg. Jeg glemte desværre at tage et billede af skibet udefra, men se det evt. her. Først lidt stemningsbilleder







Vi fik to retter, samt lidt lækkert til at starte på. Du kan se beskrivelse af retterne under billederne. Betjening var fin , og stemningen  hyggelig og afslappende med kig til fjorden og broen. Desværre var der noget køligt, så forholdsvis varmt tøj er at anbefale.

Vi fik følgende

En starter bestående af mandler der var røget, hasselnødder kogt i soya, fladbrød med pebertapanade samt pistacienødder. Mandlerne smagte meget specielt, men godt. Hasselnødderne var alt for salte for min smag og tapanaden kunne godt ha været en anelse kraftigere i  smagen.
  

Forret: Pocherede skorzonerødder, med hollandaise og tørret serranoskinke. En fantastisk sammensætning! Skorzonerødderne var perfekt tilberedt, skinken knassende og smagfuld. Saucen var desværre lidt for syrlig, men tiltrods for det en ret så vellykket forret.  


Perfekt tilberedt mørbrad af ungkvæg, på bund af spæde bønner og markchampignon. Dertil hjemmelavet ketchup, rødbede,
håndskårene pomfrit og homemade bearnaise sauce. En tip top lækker tallerken.



Et glas lækre Chokolade Biscotti

$
0
0
Denne weekends julebagning blev til  disse her underskønne chokolade biscotti med et lille strejf af rosmarin. Jeg er bange for at de ikke "overlever" ret længe her i huset.  Opskriften er fra den nye store julebagebog fra Amo. Næste gang jeg laver dem, så vil jeg reducere mængden af sukker, øge mængden af chokolade og måske udskifte mandlerne med pistacienødder. Haps..


 
 
 
 
 
 
 
 
Chokolade Biscotti
 
30 stk
 
 
250 g mel
250 g sukker
1 tsk bagepulver
1-2 tsk tørret rosmarin
2 store æg
150 hele mandler
50 g groft hakket chokolade
 
1 æg til pensling
 
Bland mel, sukker, bagepulver og rosmarin. slå æggene i og ælt dejen lidt sammen. Tilsæt hele mandler og hakket chokolade. Ælt det godt sammen. Form to lange stænger, ca 2 cm høje og 4 cm brede. Placer dem med god afstand, da de flyder noget ud. Pensl dem. Bag dem ved 180 grader i 20 min. Tag dem ud og lad dem køle af. Skær dem derefter ud i tynde snitter på skrå. Placer dem på bagepapir, med skærefladen opad. Bag dem igen ved 150 grader i 20 min.   
 
 
 
 
 
Viewing all 34 articles
Browse latest View live